Rengøring af linoleums og vinylgulve

Tørmopning er en hurtig og nem måde at holde gulvet rent for løst snavs. Gulvfladen beskyttes ved at påføre en Forbo Monel film. Filmen absorberer vådt snavs og fjernes ved næste rengøring. Ved hjælp af regelmæssig brug af Monelmetoden, bevares gulvets oprindelige udseende.

Regelmæssig rengøring

Hvis snavs og pletter fjernes regelmæssigt, kan almindelig rengøring af gulvet foretages nemt:

  • Aftør med fiberklud, tørmoppe eller støvsug med børstemundstykke
  • Fjern pletter med en hårdt opvredet klud eller moppe med Monel (1/2 dl Monel til 10 l vand)

Periodisk rengøring

Kun ét rengørings- og vedligeholdelsesprodukt er nødvendigt:

  • Aftør med fiberklud, tørmoppe eller støvsug med børstemundstykke
  • Rengør med Monel og hårdt opvredet klud eller moppe (0,25 l Monel til 10 l vand)
  • Lad gulvet tørre

Med Marmoleum click er det vigtigt ikke at lade gulvet ”stå i Blød”, når der skal gøres grundigt rent. Marmoleum click er et løstlagt gulv, som har et underlag af træfiber materiale. Dette kan udvide sig meget kraftig vandpåvirkning med det resultat at kanterne presses lidt op og bliver synlige.

Grundrengøring

Når gulvet ikke længere ser pænt ud efter lang tids brug, kan det let få sit oprindelige udseende igen:

  • Vask med Monel og skurebørste (0,25 l Monel til 10 l vand)
  • Fjern det beskidte vand med klud eller moppe
  • Skyl med rent vand og tør efter
  • Påfør Monelfilm ved hjælp af Monelopløsning og tør efter med klud eller moppe (0,25 l Monel til 10 l vand)
  • Lad gulvet tørre

Produkter

Forbo Monel – specielt udviklet til Marmoleum og Novilon – holder gulvet rent og i god stand i mange år.

Emballage

Flaske Forbo Monel 1 l eller dunk Forbo Monel 2,5 l

Udstyr

Vi anbefaler en alm. gulvklud eller tør- / fibermoppe.

Typiske spørgsmål

Hvordan fjerner man pletter?

Pletter skal fjernes straks, når de opdages. Prøv først på et lille område eller et sted, der ikke normalt er synligt. De fleste pletter kan sagtens fjernes med en tør klud eller med vand, rengøringsmiddel, mineralsk terpentin eller sprit (i nævnte rækkefølge). Brug ALDRIG basiske produkter (salmiak, natriumcarbonat) eller stærke opløsningsmidler som f.eks. acetone til pletfjerning.

Skridmærker? (fra fx gummisåler/hæle)

Gnub med en fin nylonsvamp, uden slibemiddel, fugtet med Forbo Monel.

Grim overflade?

Vask gulvet grundigt. Påfør en ny behandling med Forbo Monel.

Glat gulv?

Rengør grundigt med varmt vand og Monel.

Ridser?

Fjern eventuelt snavs fra ridserne, og påfør en ny behandling med Forbo Monel. Skån gulvet ved at bruge dørmåtter.

Stoleben og inventar?

For at undgå ridser og skader på gulvet skal kontaktfladen på inventar og stole være afrundede og uden skarpe kanter. Anvend f.eks. bløde filtdupper.

Kilde: Forbo Flooring A/S

Hvordan rengøre jeg mit lakerede gulv?

  1. Brug så lidt vand som muligt. 
Ved daglig brug af et lakeret gulv, kan det ikke undgås, at lakken får ridser. Er ridserne dybe, kan vand trænge ned til træet og misfarve eller beskadige dette.
Derfor : Støvsug eller mop gulvet så ofte som muligt.
  2. Lettere belastede gulve. Rengøringen foretages hovedsagelig som tørmopning eller støvsugning, samt periodisk afvaskning med et universelt rengøringsmiddel.
  3. Hårdt belastede gulve. Gulvet bør inden ibrugtagning vaskes med et vaske/plejemiddel og en hårdt opvredet klud. Herefter bør der dagligt udføres en mopning, som tør- eller fugtig mopning. 
Gulvvask bør foretages efter behov med et vaske/plejemiddel.
 OBS: Vaske/plejemiddel må ikke indeholde voks eller opbygge en fedtet hinde på gulvet.
  4. Grundrengøring bør i videst muligt omfang kun foretages i forbindelse med genlakering af gulvet, og skal altid slutvaskes med en blanding af 3 dl. 32% eddikesyre i 10 ltr. vand. Vær omhyggelig med opsamlingen af det ud- lagte vaskevand.
  5. Generelt 
gulvvask bør kun foretages efter behov. Anvend altid så lidt vand som muligt, og anvend ikke flydende brun sæbe eller sæbespåner, da disse produkter opbygger et fedtet lag, der ud over et kedeligt gråt slør også kan være særdeles svær at fjerne ved genlakering.
Genlakering bør foretages når de første tegn på slidtage viser sig i de hårdest belastede områder.
  6. Indflytning 
Indflytning af møbler kan ske efter et døgn. Montering af tæpper tidligst efter 1 uge. Beskyt gulvet mest muligt og sørg for, at indgangspartier o. lign. er belagt med effektive skrabemåtter samt evt. sugemåtter.